Grib hinanden rigtigt

I den vestlige verden, er vi så dygtige til at lede efter, finde, og holde møder om problemer. Men hvornår var sidste gang I holdt et møde om en succesoplevelse på jeres virksomhed?
Hvis fokus forstørrer, så var det måske netop på tide at vi startede med at gribe hinanden i at gøre tingene rigtigt, i stedet for at lede efter "de 5 fejl". Via vores indstilling har vi selv enorm indflydelse på egen og andres trivsel!

Den gode historie
Vi gør oprør mod den problemorienterede tilgang til samarbejdet – Vi sætter fokus på kulturen der skal skabes – og ikke kun på problemstillingen der eksisterer. Det bliver tydeligt gennem foredraget at det er vigtigt at I formår at fortælle den gode historie om, hvor I vil hen, frem for hvad I vil væk fra.

•    I enhver organisation er der noget, der virker – find det!
•    Det vi fokuserer på, bliver vores virkelighed – hvad er Jeres fokus?
•    Virkeligheden skabes af mennesker – og der er flere virkeligheder!
•    Det sprog, vi bruger, skaber vores virkelighed – hvad er Jeres sprog?

Foredraget tager udgangspunkt i Appreciative Inquiry og sætter fokus på jeres muligheder for aktive valg, der skaber en anerkendende tilgang og en positiv forstærkning.

Det skaber trivsel, motivation og arbejdsglæde!

tilbage