Fysisk

Undersøgelser viser
Der findes mange videnskabelige vidnesbyrd om latterens både forebyggende og helbredende virkning. Latter styrker immunforsvaret ved blandt andet at fremme produktionen af NK-celler (natural killer cells), der hæmmer cancer. Latter reducerer smerter ved at øge kroppens produktion af endorfiner, organismens egne hormonalt dannede smertestillere.

Når vi ler, frigiver kroppen endorfiner, som er kroppens lykkehormon og smertestiller. Vi producerer endorfin ved hård fysisk træning, succesoplevelser, lykke, forelskelse, sex og dertil også, når vi ler.
Latter giver en kort pause i hverdagen, hvor vi får ny luft til hjernen og bliver bedre til at lære og koncentrere os. Derudover er latter en glimrende form for motion.Latter fremmer sårheling, forkorter rekonvalescens og har en positiv virkning på stressrelaterede hjerte-karlidelser og luftvejssygdomme.

Latter hjælper på gigt
Der foreligger også rapporter om, at en fornøjelig historie på en times tid ikke blot reducerede smerterne hos en gruppe gigtpatienter, men også sænkede deres blodkoncentration af interleukin-6 og interferon-gamma, og dermed gav helt klare testværdier, der fastslog at en faktisk biokemisk ændring, ikke blot en subjektiv vurdering, havde fundet sted.

Latter sænker blodsukkeret
Diabetikere er bedre i stand til at omsætte det sukker de indtager under måltidet, hvis de griner mere. En gruppe forskere fra Japan fandt at mennesker med type-2 diabetes havde en mindre stigning i blodsukkeret, såfremt de i forbindelse med måltidet kiggede på et humoristisk show, frem for hvis de lyttede til en forelæsning uden humor. Samme resultat blev fundet for mennesker uden diabetes. Den ene af forskerne, Hayashi, fortalte til Reuters Health, at mennesker med diabetes har meget at bekymre sig om - diæt, motion, at balancere blodsukker- og insulinniveauet, etc. - og at det er velkendt at stress øger risikoen for forhøjet blodsukkerniveau. Såfremt positive følelser som latter kan reducere blodsukkerniveauet, så bør patienter og læger anerkende vigtigheden af det, for det kan forbedre både helbred og livskvalitet. Vi bør grine noget mere, tilføjede forskeren.

Kunstig latter
Forsøg viser endvidere at selv kunstig latter får centre i hjernen til at udskille glædens hormoner. Antallet af hvide blodlegemer i blodet stiger og det styrker kroppens immunforsvar. Desuden viser forsøget, at blodtrykket falder med 10-20 mm efter blot 10 minutters latterøvelser.

Alle latteraktiviteter påvirker og styrker kredsløb, åndedræt, fordøjelsessystem og bringer mere ilt i blodet. Latteren frigiver Dopamin, serotonin og endorfin, som er euforiserende og smertelindrende.

Fakta: 10 minutters latter har samme effekt på hjerte og lunger, som ½ times let jogging.

Fakta: 10 minutters latter frigiver det samme antal endorfiner som 20 minutters sex eller 30 minutters jogging. - Ikke at jeg synes vi skal opgive de andre to:o)

Fakta: Latter øger lungekapaciteten og iltindholdet i blodet

Fakta: Vi kan tabe os af at le, vi forbrænder masser af kalorier, når vi griner.

Fakta: Latter masserer de indre organer, der kommer øget blodtilførsel til muskler og indre organer og fordøjelsen stimuleres.

Fakta: Vi voksne ler i gennemsnit kun ca. 16 gange om dagen, mens børn griner ca. 400 gange om dagen.

Fakta: Simuleret latter stimulerer krop og psyke på samme måde som ægte latter.

Fakta: Latter øger antallet af hvide blodlegemer, der er med til at bekæmpe sygdomme.

Fakta: Latter frigiver endorfiner. Kroppens eget morfin.

Læs om latterens psykiske virkninger her.


"Der er intet som smitter mere end latter, måske lige bortset fra manglen på samme"


tilbage