Om Addfocus

Addfocus blev stiftet i sommeren 2004 af Allan René Olesen. Efter i 10 år at have arbejdet i Erhvervsrejsebranchen med formidling, coaching, kundebetjening og implementering, så ønskede jeg at komme et spadestik dybere. Derfor startede jeg konsulentvirksomheden Addfocus. Udgangspunktet var drømmen om at skabe et konsulenthus der medvirkede til at forøge graden af trivsel og arbejdsglæde på danske arbejdspladser.

I 2007 fordoblede vi medarbejderstaben, da Asbjørn Gustav Christensen blev partner og vi dermed blev 2.
Vi har nu fundet vores form og passion; at arbejde formidlende og processuelt med teams og organisationer, for der igennem at udvikle, bevæge og bestyrke kulturer frem mod stærke og bæredygtige relationer der efterlader gode vaner og bedre bundliner.

Tilføj fokus
Addfocus er virksomhedens navn. Navnet er skabt ud fra betragtningen om at det vi tilføjer vores fokus til, er det vi forstørrer i vores bevidsthed og dermed bevæger os imod. Vi er overbeviste om, at et aktivt og bevidst tilvalg af fokus, kan skabe en markant forskel for mennesker og organisationer. 
Addfocus vil således skabe fokus på det I vil hen imod, frem for det I vil væk fra. Fokus på det der virker, i stedet for det der ikke virker. 
Addfocus, vil stille skarpt på det som skal ”forstørres” og "styrkes" i jeres arbejdskultur. På de elementer som skaber trivsel og arbejdsglæde blandt ledelse og medarbejdere. På "drømmen" frem for "problemstillingen".

"Bag enhver problemstilling gemmer sig en frustreret drøm - og drømmen kom først"
                                                                                                       Peter Lang

Hvad er jeres drøm?